Advent i grænselandet

2. – 8. december 2018

I grænselandet er man i det daglige liv beriget af, at to kulturer mødes. I advents- og juletiden bliver man specielt opmærksom på det, fordi mange af vores smukke og traditionelle advents- og juleskikke netop kommer sydfra. Vi har sammensat et program, der byder på julekoncert med Jomfru Fannys Bigband fra Aabenraa, sønderjysk kaffebord og en skøn julemenu på den smukke marskgård Klægager i Ballum. Vi besøger Ribe for at gå i H.A. Brorsons fodspor og se udstilling på kunstmuseet og der bliver også mulighed for at nyde julemarkedet i Flensburg. Så har du lyst til at vente på lysets komme i selskab med andre netop i grænselandet, så kom og vær med. Vi glæder os til at byde velkommen.

Du kan vælge om du ønsker at bo på enkelt eller dobbeltværelse. Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse betaler du en merpris på typisk 600,- kr. Hvis du ønsker at bo sammen med en ven eller veninde, skal du blot oplyse personens navn ved tilmelding.

4.900,00 (Dobbeltværelse) / 5.500,00 (Enkeltværelse)

Alt inkluderet

På Højskolen Østersøen har vi valgt at inkludere alle dele af opholdet i prisen for kurset. Vi synes det er nemmere for dig at gennemskue hvad du får, og vi slipper for at skrive en masse med småt!

På ekskursioner er alle entréer og programlagte måltider inkluderet. Hvis måltiderne ikke er inkluderet, skriver vi det tydeligt i programmet.

Da det efterhånden er længe siden toget standsede ved banegården i Aabenraa, tilbyder vi dig gratis afhentning ved Rødekro station den dag kurset starter og når du skal hjem igen. Inden kursusstart modtager du et praktisk brev hvoraf det fremgår hvilken togforbindelse du skal vælge, hvis det skal passe bedst med afhentningstidspunktet.

Du betaler ikke ekstra for sengetøj og håndklæder når du tager på en kort kursus hos os.

Køkkenet sørger for fuld forplejning hele døgnet. Lige fra du står op hvor de disker op med et sundt og nærende morgenmåltid til om aftenen hvor der serveres varm kaffe og the.

Søndag den 2. december

16.00 Ankomst og indkvartering

18.00 Aftensmad

19.00 Velkomst og kursusintroduktion v/højskolelærerne Anja Kjølby og Niels Troldborg

Mandag den 3. december

07.30-08.30 Morgenmad

08.45 Morgensamling v/højskolens forstander

09.30-11.50 Anja Kjølby: Vinterlandskaber – En vandring gennem billedkunstens smukke vinterlandskaber fra Claude Monet til Poul Anker Bech. Foredraget er også optakt til torsdagens besøg på Ribe Kunstmuseum.

12.00 Middagsmad

15.00 Højskolelærer Niels Bjørn Wied: Introduktion til det sønderjyske kaffebord, hvorefter der serveres smagsprøver fra det righoldige udvalg af særlige sønderjyske kager.

18.00 Aftensmad

19.30 Julekoncert med Jomfru Fannys Bigband: Bigbandet, der blev dannet i 1989, øver i Aabenraa og tæller en lang række erfarne musikere fra hele området, hvoraf størstedelen har spillet sammen siden starten.

Tirsdag den 4. december

07.30-08.30 Morgenmad

08.45 Morgensamling v/Anja Kjølby

09.30-17.00 Heldagstur til Ribe: Turen i Ribe starter med et besøg i Taarnborg, der bl.a. var salmedigteren og biskoppen H.A. Brorsons bolig. Her tager præst Torben Bramming imod og vil fortælle om huset og Brorson. Vi spiser vores medbragte mad inden, der bliver tid til på egen hånd at se på Ribe. Her er der mulighed for at slentre gennem de små hyggelig gader, besøge den imponerende Domkirke eller andet, før vi besøger Ribe Kunstmuseum, for at se udstillingen: ”Jordforbindelser”. Inden turen går hjemad serveres der en kop kaffe/the med hjembagte småkager i museets café. Turen ledes af Anja Kjølby
19.00 Højskolelærer Kaare Meldgaard: A Christmas Carol – Charles Dickens’ jul

Onsdag den 5. december

07.30-08.30 Morgenmad

08.45 Morgensamling v/Niels Troldborg

09.30-11.50 Højskolelærer Jimmi Ekløv: Det nordiske lys. Vintersolhverv nærmer sig, og vi ser nærmere på ”lyset” i nordiske poesi, litteratur og kunst.

12.00 Frokost

13.00-17.30 Halvdagstur til Flensburg: Eftermiddagens tur går syd for grænsen til handelsbyen Flensburg. Her starter vi med et besøg i den danske kirke – Helligåndskirken, der er fra 1386. I 2013 indviede man ny kirkekunst af Bjørn Nørgaard, og sognepræst Jacob Ørsted vil fortælle lidt om denne. Herefter er der tid til på egen hånd, at opleve det fine julemarked i Flensburg og måske drikke en rygende varm ”Glühwein” mens julebelysningen tændes. Turen ledes af Jimmi Ekløv.

18.00 Middag

19.00 Sangaften med pianist og højskolelærer Niels Troldborg

Torsdag den 6. december

07.30-08.30 Morgenmad

08.45 Morgensamling v/Niels Bjørn Wied

09.30-11.50 Anne Marie Overgaard, museumsinspektør Museum Sønderjylland: Juletraditioner i marsken

12.00 Middagsmad

14.00-21.30 Vinter ved Vadehavet: Vi kører en tur gennem det vinterklædte marsklandskab omkring Ballum, her overvintrer store flokke af arktiske gæs. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Danmarks smukkeste bondegård, Klægager, hvor Ruth og Christian Lorenzen byder velkommen på den flotte marskgård. Her spiser vi en adventsmiddag inden vi på hjemturen gør holdt i Løgumkloster. Her vil organist Poul Skjølstrup Larsen spille en lille adventskoncert på det store orgel i klosterkirken. Turen ledes af Anja Kjølby

21.30 Forventet hjemkomst

Fredag den 7. december

07.30-08.30 Morgenmad

08.45 Morgensamling v/Jimmi Ekløv

09.30-11.50 Anja Kjølby: Lys i mørket. Julens budskab i billedkunsten. Kunsthistorien er fyldt med værker, der henter motiv i det glædelige budskab om Jesu fødsel. Vi ser nærmere på de mange underskønne og detaljerige billeder af stalden, krybben, hyrderne på marken, stjerne over Betlehem, Josef, Maria og barnet. Og kigger fremad på nyere fortolkninger.

12.00 Frokost

15.00-17.00 Niels Troldborg: Julens klassiske musik

18.00 Afslutningsmiddag

19.00 ”Forventningens glæde” – festlig afslutningsaften med fortælling og sang v/Anja Kjølby og Niels Troldborg

Lørdag den 8. december

08.30 Morgensamling. Farvel og på gensyn v/Anja Kjølby