Vi har kontakterne til job i Østrig

Vi formidler jobbet som skiinstruktør, ansat i grejbutik eller tjener. Skulle der opstå problemer som du ikke selv kan løse med din arbejdsgiver, så hjælper vi med en løsning.

Skilærer

Som skilærer bliver du en del af et storslået team af skiinstruktører fra hele Europa, du kommer til at bo, hygge og feste sammen med dem.
Så kan du lide at være aktiv, motivere og lære fra dig så kunne dette helt klart være jobbet for dig.
Når man tager første step i skiinstruktør uddannelsen så lærer man først og fremmest at køre med børnehold, men typisk vil man blive brugt til forskellige lektioner såsom privat timer og voksen undervisning. Din skiskolechef vil hurtigt spotte, hvad du er god til så både han og du får mest ud din undervisning.
Man er på pisten stort set hver dag, hvor man vil møde glade turister, men man har naturligvis også fritid til at køre selv. Her vil der være mulighed for at tage ud og køre en masse sammen med alle dine venner fra skiskolen.

Gearbix

Kunne du tænke dig at lære alt om ski, for derefter at være med til at råde turister til hvad de skal enten købe eller leje? Når man arbejder i en ski udlejnings- eller salgsbutik, vil man typisk have en hverdag som starter i butikken omkring 7.30 tiden. Her arbejder man frem mod middag så vil man have mulighed for tage på pisten midt på dagen for derefter at møde igen sidst på eftermiddagen når alle turisterne kommer ned fra bjerget igen. I løbet af sæsonen vil du blive ekspert på området, og vil komme til at kende alle ski, snowboards og støvler osv. Dette er noget man kan tage med hjem til Danmark efterfølgende, da man f.eks. under studie kan bruge sin viden til at sælge skiudstyr i Danmark.

Tjener

Er du til urørt morgensne? De morgener hvor du ikke har marmeladevagten, kan du som tjener måske nå at komme på pisten inden du skal på arbejde. Som tjener arbejder du enten på et hotel eller en restaurant i området. Hotellerne i området spænder vidt fra hotellerne i centrum til det lille familie Gasthof langt oppe på bjerget. Du har rigtig mange muligheder for arbejde i Østrig.