Project Description

Høstvandring

25. – 31. august 2019

TILMELDING

Høstvandring

Det Sønderjyske høstlandskab byder på mange gode gåture; vi skal ud og vandre i skovene omkring Aabenraa, på tur langs gendramstien som afgrænser Danmark mod syd, og på tur til Rømø og se både strand og diger. Til sidst tager vi en tur til Årø, hvor vi skal smage på lidt lokal dansk vin. Livets gang afspejler sig i selve det at gå; vi skal ud og gå, berører landskabet og lade det berøre os. Der er ikke noget mere samværsskabende end dét at gå en tur sammen, dele samtale og bevægelse mens fødderne bevæger en frem.

Snør skoene og pak rygsækken med godt humør og bevæg fødderne ud i det sønderjyske.

Kurset holdes samtidig med kurset ”vild mad” så vi vil blive inspireret af hinanden og dele oplevelser undervejs i ugen. Læs mere om Vild Mad kurset lige her.

Se det fulde kursusprogram lige her.

Priser

Du kan vælge om du ønsker at bo på enkelt eller dobbeltværelse. Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse betaler du en merpris på 600 kr. Hvis du ønsker at bo sammen med en ven eller veninde, kan dette også arrangeres.

4.700 kr. (Dobbeltværelse) / 5.300 kr. (Enkeltværelse)

Alt inkluderet

På Højskolen Østersøen har vi valgt at inkludere alle dele af opholdet i prisen for kurset. Vi synes det er nemmere for dig at gennemskue hvad du får, og vi slipper for at skrive en masse med småt!

På ekskursioner er alle entréer og programlagte måltider inkluderet. Hvis måltiderne ikke er inkluderet, skriver vi det tydeligt i programmet.

Da det efterhånden er længe siden toget standsede ved banegården i Aabenraa, tilbyder vi dig gratis afhentning ved Tinglev station den dag kurset starter og når du skal hjem igen. Inden kursusstart modtager du et praktisk brev hvoraf det fremgår hvilken togforbindelse du skal vælge, hvis det skal passe bedst med afhentningstidspunktet.

Du betaler ikke ekstra for sengetøj og håndklæder når du er på kort kursus hos os.

Køkkenet sørger for fuld forplejning hele døgnet. Lige fra du står op hvor de disker op med et sundt og nærende morgenmåltid til om aftenen hvor der serveres varm kaffe og the.

Program Høstvandring

Vi skal vidt omkring i det Sønderjyske landskab, smage, rører, opleve, samtale og ikke mindst vandre.

Se det samlet kursusprogram her.

Kursusansvarlig

Jeres primære kursusunderviser på Høstvandring er højskolelærer Kaare Meldgaard. Kaare beskriver sig selv som: Kaare betyder den krølhårede – og jeg har til tider en krøllet hjerne, hvad enten det gælder at filosofere over livets store spørgsmål, eller finde nye områder at udforske sammen med mine elever. Jeg nyder gode samtaler og aktivt samvær – og frem for alt at møde mennesker fra hele Europa som kan berige vores hverdag her på højskolen.

Derudover vil i stifte bekendtskab med højskolelærer Niels Bjørn Wied, Anja Kjølby og Niels Trolborg. Læs mere om dem lige her.

Tilmeld dig via denne formular