Project Description

Sommer i Vandkanten

30. juni – 06. juli 2019

UDSOLGT

Sommer i Vandkanten

Højskolen Østersøen er smukt beliggende ved Aabenraa Fjord, og vi byder derfor sommeren velkommen fra vandkanten. Ugen er fyldt med to flotte ekskursioner til vands samt et besøg i Rendsburg på Nordeuropas største kunstudstilling – NordArt. Fra den tidligere søfartsby Aabenraa går turen til Helgoland, hvor vi ikke bare skal høre om pirater og bombninger under 2. Verdenskrig men også kommer helt tæt på det imponerende fuglefjeld. Fra Rømø og Sild sejler vi ud for at se nærmere på Nationalpark Vadehavet og sælbestanden i området.

Ugen krydres med spændende foredrag om kunst, kultur og natur samt vinsmagning og masser af sang.

Priser

Du kan vælge om du ønsker at bo på enkelt eller dobbeltværelse. Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse betaler du en merpris på 600 kr. Hvis du ønsker at bo sammen med en ven eller veninde, kan dette også arrangeres.

DKK 4.900,- (Dobbeltværelse) / DKK 5.500,- (Enkeltværelse)

Alt inkluderet

På Højskolen Østersøen har vi valgt at inkludere alle dele af opholdet i prisen for kurset. Vi synes det er nemmere for dig at gennemskue hvad du får, og vi slipper for at skrive en masse med småt!

På ekskursioner er alle entréer og programlagte måltider inkluderet. Hvis måltiderne ikke er inkluderet, skriver vi det tydeligt i programmet.

Da det efterhånden er længe siden toget standsede ved banegården i Aabenraa, tilbyder vi dig gratis afhentning ved Tinglev station den dag kurset starter og når du skal hjem igen. Inden kursusstart modtager du et praktisk brev hvoraf det fremgår hvilken togforbindelse du skal vælge, hvis det skal passe bedst med afhentningstidspunktet.

Du betaler ikke ekstra for sengetøj og håndklæder når du er på kort kursus hos os.

Køkkenet sørger for fuld forplejning hele døgnet. Lige fra du står op hvor de disker op med et sundt og nærende morgenmåltid til om aftenen hvor der serveres varm kaffe og the.

Kursusprogram

Her er et uddrag af kursusprogrammet for Sommer i Vandkanten

  • Ekskursioner til Rømø og Vadehavet
  • Spændende foredrag om kunst, kultur og natur
  • Vinsmagning

Se det fulde program her

Kursusansvarlig: Anja Kjølby

Anja Kjølby er uddannet fra Den Frie Lærerskole, Ollerup, med speciale i billedkunst. Hun fortæller: “Jeg har været mange år i højskolebranchen som kunstlærer og kursusleder, men har også de seneste år arbejdet som natur- og kulturformidler hos Sort Safari. På højskolen står jeg primært for tilrettelæggelse af de korte kurser samt kursusledelse. Og så holder jeg foredrag om kunst. Desuden underviser jeg i værkstedsfag som tegning, akvarel og collage. Privat er jeg passioneret have-ejer, og derudover dyrker jeg latter, læselyst og langsomhed – kun for fornøjelsens skyld.

Andre kursusundervisere:

  • Niels Troldborg
  • Niels Bjørn Wied

Kun få ledige pladser tilbage. Ring på +45 7446 4700 for at høre om du kan nå at få en plads.

UDSOLGT