Project Description

Familiekursus: Valhals Verden

7. – 13. juli 2019

TILMELDING

Familiekursus: Valhals Verden

Heimdals horn kalder alle modige vikinger til Valhals verden. I Valhals verden skal vi udforske vikingernes verden og myterne om de nordiske guder. Vi klæder os ordentlig på, og vi skal lave sværd og skjolde, klædedragter, smykker og andet vikingeudstyr, så vi er klar til at tage på togt i mytologiens verden, og ikke mindst til søs – hvor vi bygger vores egen flåde og besejler vandet foran højskolen.

Vi tager også på tur til Ribe Vikingecenter hvor vi lærer alt om hvordan vikingerne levede og boede – og vi prøver at kæmpe som ægte vikinger. Hver dag ser vi på dagens nordiske gud og starter dagen med sang og mytefortælling, hvorefter vi fortsætter med aktiviteter for de mindste og for de større.

Så spænd vikingehjelmen, og drag mod syd!

Se det fulde kursusprogram lige her

Priser

Du kan vælge om du ønsker at bo på enkelt eller dobbeltværelse. Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse betaler du en merpris på typisk 600,- kr. Hvis du ønsker at bo sammen med en ven eller veninde, skal du blot oplyse personens navn ved tilmelding.

Bemærk: En person med barn/børn skal betale for enkeltværelse.

Voksne DKK 4.500,-  pr. person (Dobbeltværelse) / DKK 5.500,- pr. person (Enkeltværelse)

Børn: 0-1 år Gratis, 2-7 år DKK 1.500,- /  8-14 år DKK 1.900,-

Alt inkluderet

På Højskolen Østersøen har vi valgt at inkludere alle dele af opholdet i prisen for kurset. Vi synes det er nemmere for dig at gennemskue hvad du får, og vi slipper for at skrive en masse med småt!

På ekskursioner er alle entréer og programlagte måltider inkluderet. Hvis måltiderne ikke er inkluderet, skriver vi det tydeligt i programmet.

Da det efterhånden er længe siden toget standsede ved banegården i Aabenraa, tilbyder vi dig gratis afhentning ved Tinglev station den dag kurset starter og når du skal hjem igen. Inden kursusstart modtager du et praktisk brev hvoraf det fremgår hvilken togforbindelse du skal vælge, hvis det skal passe bedst med afhentningstidspunktet.

Du betaler ikke ekstra for sengetøj og håndklæder når du tager på en kort kursus hos os.

Køkkenet sørger for fuld forplejning hele døgnet. Lige fra du står op hvor de disker op med et sundt og nærende morgenmåltid til om aftenen hvor der serveres varm kaffe og the.

Kursusprogram

Her er et uddrag af kursusprogrammet for Familiekursus: Valhals Verden

  • Værkstedsundervisning; hvor vi bl.a. laver vikingedragter, sværd og udsmykning, tømmerflåde
  • Der er masser af udeliv på programmet og udendørsaktiviteter
  • Foredrag tilpasset børenfamilier om nordisk mytologi

Se hele programmet lige her

Kursusansvarlig: Kaare Meldgaard

Kaare fortæller om sig selv: “Kaare betyder den krølhårede – og jeg har til tider en krøllet hjerne, hvad enten det gælder at filosofere over livets store spørgsmål, eller finde nye områder at udforske sammen med mine elever. Jeg nyder gode samtaler og aktivt samvær – og frem for alt at møde mennesker fra hele Europa som kan berige vores hverdag her på højskolen.”

Tilmeld dig via denne formular