Forlænget weekend med landskab, musik og kunst

17. – 21. april 2018

Et kursus med fokus på landskabet såvel i billedkunst som i musikken. Vi skal til Flensborg til symfonikoncert ”Das weite Land”, med Tschaikowsky, Stravinsky og Rachmaninow på programmet. Slesvig-Holstens Symfoniorkester spiller og solist er pianist Nareh Arghamanyan.

I Løgumkloster skal vi høre Sønderjyllands Symfoniorkester med fire solister og Filharmonisk Kor opføre Rossinis Stabat Mater.

Malerkunsten får vi at se på Fåborg Museum, som viser udstillingen ”Jordforbindelser – dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab”, og i marsken besøger vi Danmarks smukkeste gård ”Klægager”.

Du kan vælge om du ønsker at bo på enkelt eller dobbeltværelse. Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse betaler du en merpris på typisk 600,- kr. Hvis du ønsker at bo sammen med en ven eller veninde, skal du blot oplyse personens navn ved tilmelding.

4.800,00 (Dobbeltværelse) / 5.400,00 (Enkeltværelse)

Alt inkluderet

På Højskolen Østersøen har vi valgt at inkludere alle dele af opholdet i prisen for kurset. Vi synes det er nemmere for dig at gennemskue hvad du får, og vi slipper for at skrive en masse med småt!

På ekskursioner er alle entréer og programlagte måltider inkluderet. Hvis måltiderne ikke er inkluderet, skriver vi det tydeligt i programmet.

Da det efterhånden er længe siden toget standsede ved banegården i Aabenraa, tilbyder vi dig gratis afhentning ved Rødekro station den dag kurset starter og når du skal hjem igen. Inden kursusstart modtager du et praktisk brev hvoraf det fremgår hvilken togforbindelse du skal vælge, hvis det skal passe bedst med afhentningstidspunktet.

Du betaler ikke ekstra for sengetøj og håndklæder når du tager på en kort kursus hos os.

Køkkenet sørger for fuld forplejning hele døgnet. Lige fra du står op hvor de disker op med et sundt og nærende morgenmåltid til om aftenen hvor der serveres varm kaffe og the.

Tirsdag d. 17. april

11.00 Ankomst og indkvartering

12.00 Frokost

13.00 Velkommen til Højskolen Østersøen ved højskolelærer Anja Kjølby

15.00 Anja Kjølby: Naturrum – En vandring gennem naturen i dansk kunst. Vi går på opdagelse i den danske natur set med kunstnerens øjne. Fra guldalderens nationale landskabsmaleri til Fynbomalernes syn på naturen

18.00 Middag

19.00 Sangaften – vi synger forårssange og andet godt fra Højskolesangbogen med Niels Troldborg ved klaveret

Onsdag d. 18. april

08.45 Morgensamlling

09.30 Niels Troldborg: Introduktion til aftenens koncert. Tschaikowskys Fantasie-Overture fra ”Romeo og
Julie”, Strawinskys ”Petruschka” og Rachmaninows koncert for klaver og orkester, nr. 3 d-mol, op. 30

12.00 Frokost

14.00 Anja Kjølby: Sig det med blomster. Optakt til eftermiddagens besøg på Brundlund Slot. Hør om den sønderjysk
e blomstermaler O.D. Ottesen

15.00-16.30 Besøg på Brundlund Slot: Vi skal se den flotte udstilling: O.D. Ottesen og den tvetydige idyl

17.30 Tidlig middag

18.30 Afgang med bus til Flensburg

19.30 Koncert med Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester, Deutsches Haus, Flensburg: Das Weite Land – symfonikoncert med værker af Peter Tschaikowsky, Igor Strawinsky og Sergej Rachmaninow. Solist ved af
tenens koncert er pianist Nareh Arghamanyan.

22.30 Forventet hjemkomst til højskolen

Torsdag d. 19. april

08.45 Ekskursion til Faaborg Museum: Vi kører til Fynshav og tager færgen til Bøjden, hvorfra vi kører til Faaborg Museum. Her spiser vi først den medbragte madpakke (drikkevarer købes selv), inden vi skal se udstillingen: Jordforbindelser – Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab. Historisk kunst og geografisk udkant mødes og giver klimaspørgsmålet den jordforbindelse, der kan kvalificere refleksion, debat og handling. Værker af Eckersberg, Lundbye, Hammershøi og Fynbomalerne. På turen hjem gennem det smukke fynske landskab gør vi holdt ved Gamtofte Kirke, der i 2004 fik 3 flotte glasmalerier af Peter Brandes samtidig med at Maja Lisa Engelhardt farvesatte kirkerummet.

18.00 Middag

19.00 Poetisk baltisk filmaften med introduktion af højskolelærer Niels Bjørn Wied. Året er 1990 og med dokumentaren ’Homeland’ viser den brillante instruktør Juris Podnieks balternes smukke kamp for selvstændighed med sang, dans og solidaritet som deres stærkeste våben. ’Homeland’ og kortfilmen ’10 Minutes Older’ er begge fabelagtige eksempel på den særegne baltiske poetiske dokumentartradition.

Fredag d. 20. april

08.45 Morgensang ved Anja Kjølby: Om Løgumkloster Kirke, dens historie og mangfoldige liv.

09.30 Niels Troldborg: Introduktion til aftenens koncert. På toppen af sin berømmelse holdt Rossini op med at komponere operaer, hvilket til dato er en af musikhistoriens gåder, var det overanstrengelse, sygdom og depressioner, eller noget helt tredje? Rossini tilbragte den sidste del af sit liv i Paris, hvor han med fornyet livsmod komponerede en række charmerende solosange og klaverstykker, der sammen med Stabat Mater (1832-41), samt Petite messe solennelle (1863-67) er den eneste musik fra anden halvdel af hans liv

12.00 Frokost

13.00 Ekskursion til Klægager – Danmarks skønneste bondegård: Vi kører med bus til Vadehavsområdet, hvor vi skal besøg slægtsgården Klægager i Østerende Ballum, som er en fantastisk repræsentant for Sønderjylland og for den vestslesvigske byggeskik. Her får vi en smagsprøve på det sønderjyske kaffebord, mens Ruth og Christians Lorenzen vil fortælle
om stedets historie

18.00 Middag på Løgumkloster Central Hotel

20.00 Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, Filharmonisk Kor og solister i Løgumkloster Kirke: Vi skal høre Rossinis farverige og kontrastfyldte korværk ”Stabat mater” under ledelse af dirigent Whitney Reader. Sammen med Filharmonisk kor optræder solisterne Carina Tybjerg Madsen (sopran), Francine Vis (alt), Joaquín Asiáin (tenor) og Teit Kanstrup (bas).

22.30 Forventet hjemkomst til højskolen, hvor der serveres lidt natmad.

Lørdag d. 21. april

07.30 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Højskolelærer Niels Bjørn Wied: Russisk kunst- og kulturhistorie. Tag med på en rejse gennem Tsarens Rusland og op gennem det 20. århundrede. Med udgangspunkt i den russiske historie dykker vi ned i den russiske kunst og kultur, hvor vi ser nærmere på de diskussioner og strømninger, der har formet den russiske kulturskat

12.00 Frokost

12.40 Gratis bus afgår til Rødekro

Kurset er udsolgt.