Natur i verdensklasse

28. juli – 03. august 2019

Vadehavet og klitter

Sommeren er over os og Højskolen Østersøen lukker dørene op for et kursus i naturens tegn, hvor vi tager på spændende ture fra Østersø-kystens kuperede, skovklædte landskab over Nordsøens blå bølger og den røde sandstensklippeø Helgoland til Nationalpark Vadehavets kulturlandskab og fuglerigdom. Hør om den danske natur gennem foredrag og oplæg – og se den udfoldet med kunstnerens øjne. Vi besøger det roste Vadehavscenter, tager på ØstersSafari og naturvejleder Iver Gram, Sort Safari, vil i løbet af ugen både fortælle om de forunderlige fugle og livet i marsken samt tage os med ud i Vadehavets unikke verden.

Kurset er tilrettelagt som naturoplevelser med flere mindre vandreture indlagt. Medbring gerne fornuftigt udetøj efter årstiden, samt gode vandresko/støvler – samt almindelige gummistøvler, hvis du vil med ud på østersbankerne. Man er også velkommen til at medbringe en kikkert om muligt. HUSK PAS til Helgoland.

Kursusleder: højskolelærer Anja Kjølby

Oplev den danske natur fra helt nye vinkler. På ‘Natur i verdensklasse’ kommer du på blandt andet på vandreture, østerssafari, ligesom du kommer til at få oplæg og foredrag omkring den danske natur. Få en helt unik oplevelse i verdensklasse hvor naturen er centrum.

Læs hele kursusprogrammet lige her

Du kan vælge om du ønsker at bo på enkelt eller dobbeltværelse. Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse betaler du en merpris på typisk 600,- kr. Hvis du ønsker at bo sammen med en ven eller veninde, skal du blot oplyse personens navn ved tilmelding.

5.600,00 (Dobbeltværelse) / 6.200,00 (Enkeltværelse)

Alt inkluderet

På Højskolen Østersøen har vi valgt at inkludere alle dele af opholdet i prisen for kurset. Vi synes det er nemmere for dig at gennemskue hvad du får, og vi slipper for at skrive en masse med småt!

På ekskursioner er alle entréer og programlagte måltider inkluderet. Hvis måltiderne ikke er inkluderet, skriver vi det tydeligt i programmet.

Da det efterhånden er længe siden toget standsede ved banegården i Aabenraa, tilbyder vi dig gratis afhentning ved Tinglev station den dag kurset starter og når du skal hjem igen. Inden kursusstart modtager du et praktisk brev hvoraf det fremgår hvilken togforbindelse du skal vælge, hvis det skal passe bedst med afhentningstidspunktet.

Du betaler ikke ekstra for sengetøj og håndklæder når du tager på en kort kursus hos os.

Køkkenet sørger for fuld forplejning hele døgnet. Lige fra du står op hvor de disker op med et sundt og nærende morgenmåltid til om aftenen hvor der serveres varm kaffe og the.

Tilmeld dig ‘Natur i verdensklasse’ kurset her