Nordisk november

28. oktober – 24. november 2018

Når mørket sænker sig over Norden, og solens lys er sparsomt, er det tid at mødes med andre for at fordybe sig i samtale og fælles oplevelser samt lade sig fylde med inspiration, gode ord og skøn musik. Vi har ladet os inspirere af vores rige nordiske kultur samt de rige udbud på kunst- og musikoplevelser, som der er i grænselandet og kurset byder på hele fire flotte koncerter.

I løbet af de 4 uger på højskolen sætter vi særligt fokus på de store -og mindre – øer i det nordiske. Mød forfatter Christina Vorre, der i 2017 udgav bogen ”Forladt – Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer”. Hør naturvejleder og fugletegner Marco Brodde fortælle om Fanø og fuglelivet i UNESCO’s verdensnaturarv – Vadehavet.

Vi har inviteret lektor og biolog Uwe Lindholdt til at fortælle om Grønland, både den storslåede natur men også om de aktuelle forhold og debatten om selvstyre. Musiker Aksel Krogslund Olesen vil synge og spille oversatte grønlandske sange.

Gennem litteraturen kommer vi tæt på Island og Færøerne. Oversætter Kim Lembek har igennem en årrække arbejdet med islandsk litteratur, og vil fortælle om både sagaerne og et udvalg af de mange nye forfattere, som Island er så rig på.

Sognepræst Annette Jensen, der har været leder af Nordisk informationskontor i Flensburg og lavet litteraturfestivaler, vil tage os på strejftog i den færøske litteratur.

Foruden museumsbesøg på Brundlund Slot, Ribe, Esbjerg, Vejen og Tønder Kunstmuseer har vi også Kulturkonferencen i Tønder på programmet med oplæg omkring temaet ”Uddannelse i dannelse”.

Både Sønderjyllands Symfoniorkester og Schleswig-Holsteinisches Sinfoniorchester er på programmet, og vi skal høre værker af Mendelssohn, Beethoven, Dvoráks ”Stabat mater” og som afslutning på kurset Brahms’ 2. symfoni.

Kurset igennem møder du også højskolens lærere, der vil belyse det nordiske tema igennem kunst, musik, politik og debatter, og der er mulighed for at arbejde kreativt med collage, akvarel og tegning, tage på små vandreture eller diskuterer temaer i nordiske forfatterskaber.

Velkommen til fire forrygende uger med plads til fordybelse.

Kursusleder: Højskolelærer Anja Kjølby

Du kan vælge om du ønsker at bo på enkelt eller dobbeltværelse. Hvis du ønsker at bo på enkeltværelse betaler du en merpris. Hvis du ønsker at bo sammen med en ven eller veninde, skal du blot oplyse personens navn ved tilmelding.

10.900,00 (Dobbeltværelse) / 12.500,00 (Enkeltværelse)

Alt inkluderet

På Højskolen Østersøen har vi valgt at inkludere alle dele af opholdet i prisen for kurset. Vi synes det er nemmere for dig at gennemskue hvad du får, og vi slipper for at skrive en masse med småt!

På ekskursioner er alle entréer og programlagte måltider inkluderet. Hvis måltiderne ikke er inkluderet, skriver vi det tydeligt i programmet.

Da det efterhånden er længe siden toget standsede ved banegården i Aabenraa, tilbyder vi dig gratis afhentning ved Rødekro station den dag kurset starter og når du skal hjem igen. Inden kursusstart modtager du et praktisk brev hvoraf det fremgår hvilken togforbindelse du skal vælge, hvis det skal passe bedst med afhentningstidspunktet.

Du betaler ikke ekstra for sengetøj og håndklæder når du tager på en kort kursus hos os.

Køkkenet sørger for fuld forplejning hele døgnet. Lige fra du står op hvor de disker op med et sundt og nærende morgenmåltid til om aftenen hvor der serveres varm kaffe og the.

Søndag den 28. oktober

16.00             Ankomst og indkvartering

18.00             Aftensmad

19.15             Velkomst og kursusintroduktion v/forstander Hanne Fischer og højskolelærerne Anja Kjølby og Niels Troldborg

 

Mandag den 29. oktober

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Anja Kjølby: Melankoli – Et nordisk stemningsleje.  Findes der en særlig nordisk æstetik eller en særlig nordisk stemning? Gennem eksempler fra den nordiske billedkunst sættes der fokus på melankolien som inspirationskilde og som grundstemning. En sindstilstand som fordrer til langsomhed, eftertænksomhed og en mere sansende tilgang til verden, og som på mange måder står i skærende kontrast til forestillingen om et moderne liv i overhalingsbanen.

12.00             Middagsmad

15.00-17.00   Studiekreds I – Vælg mellem følgende for hele kurset:

                      I November bogklub v/Hanne Fischer

II Collage v/Anja Kjølby:

Udklip, afrivning, dekonstruktion og opbygning. Vi går på billedjagt for at sætte nye verdener sammen gennem øvelser og eksperimenter med farve, figurer, objekter og temaer. Medbring gerne gamle magasiner/bøger eller lignende og en god saks.

18.00             Aftensmad

19.15             Sangaften – Nordiske sange fra højskolesangbogen v/Niels Troldborg

 

Tirsdag den 30. oktober

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Niels Troldborg: Er den nordiske tone Mol? Om den klassiske musik i Norden

12.00             Middagsmad

15.00-17.00   Højskolelærer Kaare Meldgaard: Nordisk kultur og samfund: Hvorfor er vi så lykkelige?

18.00             Aftensmad

19.15-21.00   Filmaften: Se den norske instruktør Joachim Triers anmelderroste film fra 2011 – ”Oslo, 31. august”, der er en indsigtsfuld, sitrende stærk og gribende skildring af et menneske, der balancerer på en knivsæg mellem håb og håbløshed – mellem liv og fortabelse.

 

Onsdag den 31. oktober

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Forfatter Christina Vorre: Forladt. På opdagelsesrejse til Danmarks ubeboede øer. Du kender Bornholm og Læsø, men hvad med Jordsand, Nordre Rønner og Elleore? Det er blot 3 ud af mere end 300 ubeboede øer i Danmark. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men bag tallet gemmer der sig også øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. Tag med Christina Vorre på opdagelsesrejse til nogle af de øer, som engang har været beboede, og få fortalt de eventyrlige og til tider sælsomme historier fra et afsondret ø-liv, der ikke eksisterer længere.

12.00             Frokost

13.00-17.00   Ekskursion til Kunstmuseet i Tønder: Vi får en rundvisning i udstillingen og totalinstallationen ”MOL” skabt af kunstnergruppen Island Life, der består af Annesofie Sandal (1977-), Charlotte Bergmann Johansen (1970-), Christina Hamre (1974-) og Nanna Starck (1976-). Omdrejningspunktet for udstillingen er en undersøgelse af nordisk melankoli både som begreb og som sindstilstand. Turen ledes af Anja Kjølby

18.00             Middag

Friaften

 

Torsdag den 1. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Højskolelærer Niels Bjørn Wied: Det nordiske perspektiv I. De nordiske lande er måske nok små, men de er også giganter inden for felter som klima og miljø, menneskerettigheder, demokrati og ligestilling. Siden afslutningen på Anden Verdenskrig har det Nordiske Samarbejde været et af de mest succesfulde regionale samarbejder i verden. Vi finder ind til kernen i det Nordiske Samarbejde og det fælles nordiske perspektiv.

12.00             Middagsmad

Eftermiddagen er til fri disposition. Der er mulighed for at gå en frisk tur langs stranden, læse eller fordybe sig i samtale.

18.00             Aftensmad

19.15             Sognepræst Anders Thyrring Andersen: Præster i dansk litteratur – fra 1940’erne til i dag. Georg Brandes’ kritiske holdning til kristendommen har haft meget store konsekvenser for den litterære fremstilling af præster i dansk litteratur. Alligevel kan der i litteraturen fra efterkrigstiden og frem findes skildringer af præster som flertydige og interessante figurer med eksempler hentet hos Martin A. Hansen og Tage Skou-Hansen. I de sidste 20 år anvendes præsteskildringerne stadigt hyppigere til at belyse og drøfte tidens mellemmenneskelige problemstillinger. Men i den nyeste litteratur er fokus tilluge vendt mod overvejelser vedr. kristendommen som sådan. Ida Jessen og Jens Smærup Sørensen illustrerer denne interessante udvikling.

Mulighed for at deltage i foredrag arrangeret af St. Jørgens Højskoleforening

 

Fredag den 2. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Niels Troldborg: Tysk højromantik – Introduktion til aftenens koncert med værker af Beethoven, Schumann og Mendelssohn

12.00             Frokost

15.00-17.00   Anja Kjølby: ”No man is an island”. Tag med på ø-hop i litteraturen og kunstens verden. Vi stævner ud og sætter kursen mod en forunderlig verden, hvor der er grobund for drømme og længsel om paradisiske tilstande, men også kulsejlede skæbner og endeløs ensomhed. Fra den symbolistiske maler Arnold Böcklins ”De dødes ø”, over Gauguins drømme om et uspoleret paradis på Tahiti, via Achton Friis og Johannes Larsens samarbejde om ”De Danskes Øer” til Judith Schalansky’s ”Atlas over afsidesliggende øer” – samt meget andet.

18.00             Aftensmad

19.00             Afgang med bus

20.00-            Tysk højromantik – Koncert i Deutsches Haus, Flensburg: Sønderjyllands Symfoniorkester dirigeres af en af de mest bemærkelsesværdige tyske dirigenter i sin generation: Anja Bihlmaier. Koncerten byder på ”Fidelio ouverture” af Beethoven, ”Cellokoncert af Schumann med solisten Richard Krug og endelig afrundes aftenen med Mendelssohns ”Symfoni nr. 3” også kaldet ”Den skotske”.

Forventet hjemkomst  

 

Lørdag den 3. november

Morgenmad

Fri formiddag

12.00             Middagsmad

14.00             Besøg på Brundlund Slot: Vi går til kunstmuseet, hvor det er sidste dag for udstillingen ”The White House”, hvor Søren Behncke alias Papfar har indtaget kunstmuseets tre etager. Udstillingen indeholder udvalgte værker af Behnckes kunst fra de seneste år og nye værker med inspiration fra kunstneren Franciska Clausen (1899-1986). Efterfølgende er der mulighed for at gå en tur gennem de små gader i den gamle del af Aabenraa eller slentre ned ad hovedstrøget.

18.00             Aftensmad

Friaften

Søndag den 4. november

Morgenmad

10.00-11.50   Søndag med fordybelse – vælg mellem følgende:

I Nordisk akvarel v/Anja Kjølby. De seneste årtier har nordiske malere sat nye standarder for hvad akvarelmaleri er. Den nordiske akvarel er mere eksperimenterende og flydende end den klassiske, såkaldte ”engelske stil”. Vi laver enkle, nordiske landskaber og leger med teknik og materiale. Medbring gerne egne materialer hvis du har mulighed for det, men ellers stiller skolen materialer m.m. til rådighed.

II Vandrelyst – oplæg og vandretur v/Kaare Meldgaard. Hør om vandring og vandrelyst. Efterfølgende tager vi traveskoene på og tager på vandretur i nærheden af højskolen

12.00             Middagsmad

13.00-15.00   Program fortsat – fortsat

18.00             Aftensmad

19.15             Søndags-debatten v/Kaare Meldgaard. Der lægges op til en times debat om et aktuelt emne.

 

Mandag den 5. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Hanne Fischer: Digital dannelse – oplæg og diskussion om et af det moderne livs store udfordringer.

12.00             Middagsmad

15.00-17.00   Studiekreds I – Vælg mellem følgende for hele kurset:

                      I November bogklub v/Hanne Fischer

II Collage v/Anja Kjølby:

18.00             Aftensmad

19.15             Japansk-dansk kulturaften: Et kulturmøde mellem Japan og Danmark. Højskolens japanske elever fortæller om deres hjemland, og der inviteres efterfølgende til en samtale mellem og om generationer, verdens lykkeligste land, ældrebyrde og meget, meget mere.

 

Tirsdag den 6. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.30-17.00   Kulturkonferencen i Tønder: Vi drager til Museerne i Tønder, for at deltage i årets kulturkonference, der har temaet: ”Uddannelse i dannelse”. Konferencen har fundet sted siden 2007, og bliver til gennem et samarbejde mellem Tønder Museums Vennekreds og Venner af Kunstmuseet i Tønder. Årets indlægsholdere er: Svend Andersen, teolog og professor: ”Dannelsen og etikken”, Holger Reenberg, museumsdirektør, HEART: ”Kunst, dannelse og uddannelse” og Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, Rødding: ”Dannelse og højskole”. I frokostpausen vil der desuden være tid til at se nærmere på udstillingerne i museerne. Turen ledes af Hanne Fischer

18.00             Aftensmad

Friaften

 

Onsdag den 7. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Niels Troldborg: Optakt og introduktion til aftenens koncert

12.00             Frokost

15.00-17.00   Anja Kjølby: Malerens natur – om Per Kirkebys liv og værk. Vi dykker ned i en af dansk kunst allerstørste profiler, når vi ser nærmere på værker af maleren, grafikeren, skulptøren og forfatteren Per Kirkeby (1938-2018). Hvad sker der når man helliger sig kunsten helt og aldeles?

18.30             Afgang med bus

19.30-            Koncert i Deutsches Haus, Flensburg: Schlewig-Holsteinisches Sinfoniorchester under ledelse af dirigent Peter Sommerer og med solist Özgür Aydin på klaver spiller Franz Schreker (forspil til ”Die Gezeichneten”), Eduard Erdmann (Symfoni nr. 1, op. 10) og Beethoven (Koncert for klaver og orkester, nr. 5 Es-Dur, op. 73) (Varighed: ca inkl. pause)

Forventet hjemkomst til højskolen

 

Torsdag den 8. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Niels Bjørn Wied: Balterne – De Nye nordiske Naboer. Mellem Øst og Vest. Her ligger de tre små baltiske lande Estland, Letland og Litauen. Balterne er måske ikke et direkte broderfolk, men de er i hvert fald nære fætre der bor på kanten af Norden. Vi dykker ned i den baltiske kultur, hvor den spiller sammen med det nordiske og hvor den skiller sig ud. Vi ser på sprogenes betydning for hvordan balterne opfatter sig selv, os, og hvordan vi ser dem.

12.00             Middagsmad

Eftermiddagen er til fri disposition. Der er mulighed for at gå en frisk tur langs stranden, læse eller fordybe sig i samtale.

18.00             Aftensmad

19.15             Aksel Krogslund Olesen, komponist og tidl. højskolelærer: ”Sjæl gør dig smuk” – menneskenes sange. En aften med inuitsange indsamlet og oversat af polarforsker og forfatter Knud Rasmussen og sat i musik af Aksel Krogslund Olesen i 2008.

 

Fredag den 9. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Uwe Lindholdt, lektor og biolog: Grønland – fra koloni til selvstyre. Hvorledes er det eskimoiske samfund i Grønland blevet ændret ved mødet med europæerne? Hvorfor har det været så svært at gøre Grønland til en ligestillet del af det danske rige? Hvordan skal de klare sprogproblemerne og skal dansk også fremover være det første fremmedsprog? Hvilke muligheder har Grønland for at blive helt selvhjulpen engang i den nærmeste fremtid? Dette er blot nogle af de spørgsmål som Uwe Lindholdt, der har boet og arbejdet i Grønland, vil komme ind på i sit foredrag.

15.00-17.00   Uwe Lindholdt, lektor og biolog: Nordboer, klimaændringer og Grønlands natur. Grønland, verdens største ø, har oplevet 3 eskimoiske og en nordisk indvandring.  Hvad skete der med disse befolkninger? Naturen i Grønland er arktisk, hvilket betyder skovløst og under 10 grader i gennemsnit i juli måned. Der fortælles om, hvordan de grønlandske dyr og planter har tilpasset sig til det barske arktiske miljø, men også hvordan de er sårbare over for menneskelige påvirkninger bl.a. i form af jagt, forurening og klimaændringer. Og endelig skal vi høre om det vilde dyreliv på Grønland, hvor der udover isbjørne er moskusokser, narhvaler, hvalrosser, ulve, polarræve, sneharer og et utal af spændende fugle, bl.a. havørnen.

18.00             Aftensmad

19.15             Filmaften: I Daniel Denciks anmelderroste dokumentarfilm ”Ekspeditionen til verdens ende” fra 2013 drager en gruppe kunstnere, videnskabsmænd og filmfolk sammen ud på en tremastet skonnert for at udforske Nordøstgrønland – og meningen med livet! Af dette opstår et unikt møde mellem videnskab og kunst.

 

Lørdag den 10. november

Morgenmad

10.00-11.50   Lørdag med fordybelse – vælg mellem følgende:

Tegning v/Anja Kjølby. Grib blyanten og lad linier, skygger, skraveringer og udviskninger forvandle sig til nordiske portrætter. Gennem små øvelser skabes indblik i portræt-tegningens univers.

Den Baltiske vej – Poetiske film fra kanten af Norden v/Niels Bjørn Wied. Balterne har en lang tradition for at lave smukke, poetiske dokumentarfilm. Vi ser to af dem, en om formiddagen og en om eftermiddagen. Efter hver film diskuterer vi filmens temaer, hvad den gør ved os, hvor den skiller sig ud- og hvor den ligner, det vi kender.

12.00             Middagsmad

13.00-15.00   Program – fortsat

18.00             Aftensmad

Friaften

 

Søndag den 11. november

Morgenmad

11.00             Vi markerer 100 året for Våbenstilstandsdagen og afslutningen på 1. Verdenskrig 

12.00             Middagsmad

18.00             Aftensmad

19.15             Søndags-debatten v/Niels Bjørn Wied: Er Grønland på vej væk? Vi dykker ned i Rigsfællesskabets sprækker og starter med et oplæg om den hemmelige amerikanske base Camp Century, også kaldet ’Byen under isen’. Undervejs i debatten bliver I præsenteret for forskellige temaer og problematikker i forbindelse med den Grønlandske selvstændighedsdebat.

 

Mandag den 12. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Anja Kjølby: Fra Johannes S. Kjarval til Olafur Eliasson. Islandsk natur som inspirationskilde. Det islandske landskab er barskt, beskedent og storladent, man har altid været en inspirationskilde for øens kunstnere. Maleren Johannes S. Kjarval (1885-1972) har med sin meget personlige stil skabt opmærksomhed omkring farverne, formerne og det fantastiske – eventyrerne og sagaernes verden. Olafur Eliasson, der har islandske rødder, er som en forsker, der undersøger og beskriver forskellige fænomener. Han tager gerne udgangspunkt i naturen – særligt den islandske – men er interesseret i den som et rum, hvori vi orienterer os og oplever tid

12.00             Middagsmad

15.00-17.00   Studiekreds I – Vælg mellem følgende for hele kurset:

                      I November bogklub v/Hanne Fischer

II Collage v/Anja Kjølby:

18.00             Aftensmad

19.15             Årstidens sange og meget andet – Sangaften med Niels Troldborg ved klaveret

 

Tirsdag den 13. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   I 2014 udkom den første samlede oversættelse af islændingesagaer på dansk. Hør den prisvindende oversætter, Kim Lembek, der bl.a. har oversat de to store sagaer Njals saga og Grettes saga til den nye samlede udgave. Hør ham fortælle om de gamle tekster i moderne udgave.

12.00             Middagsmad

15.00-17.00   Kim Lembek, oversætter: Tre eksempler på nyere islandsk romanlitteratur – Hallgrímur Helgason, Sjón og Jón Kalman Stefánsson.

18.00             Aftensmad

19.15             Filmaften: Vi ser den anmelderroste islandske film ”Om heste og mænd” fra 2013. Filmen foregår i et lille islandsk samfund, hvor kærligheden mellem mand og hest er løbet fuldstændigt løbsk.

 

Onsdag den 14. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Højskolelærer Niels Bjørn Wied: Det nordiske perspektiv II. Truslen fra den store nabo – Sikkerhedsperspektiver i Norden. Når den russiske bjørn viser tænder og Putin invaderer Ruslands nabostater står vi uforstående tilbage og tænker ”hvem bliver de næste der står for skud?”. Foredraget kaster lys på den Russiske selvforståelse og det russiske verdenssyn. Vi ser på sikkerhedsperspektiverne i Norden, set fra en Skandinavisk, Baltisk, Arktisk og Russisk synsvinkel. Sikkerhedsperspektiver i Norden

12.00             Frokost

15.00-17.00   Eftermiddagen er til fri disposition. Der er mulighed for at gå en frisk tur langs stranden, læse eller fordybe sig i samtale.

18.00             Aftensmad

19.15             Anja Kjølby: Jordforbindelser – om at proppe jord nok ind i sine billeder. Vi ser på danske landskabsmalerier fra 1780 og fremefter.

 

Torsdag den 15. november

07.30-08.30   Morgenmad

09.00-20.30   Ekskursion langs Vadehavskysten med besøg i Hjerting Kirke, Esbjerg og Ribe Kunstmuseum og middag hos digegreven på Klægager i Ballum: Dagens tur går til den nordlige ende af Vadehavet, hvor vi gør første stop i det gamle fiskerleje Hjerting. Her skal vi se den smukke kirke tegnet af Allan Havsteen-Mikkelsen og med udsmykning af Robert Jacobsen. Herefter går turen til Esbjerg Kunstmuseum, hvor vi får en omvisning særudstillingen: ”Wunderkammer I” – der er lavet i samarbejde med fysikprofessor Thomas Bohr. Fra Esbjerg kører vi til det smukke Ribe Kunstmuseum for at se udstillingen: ”Jordforbindelser – Dansk maleri 1780-1920”. Endelig afsluttes dagen i Ballum-marsken og på Danmarks skønneste bondegård, hvor Ruth og Christian Lorenzen byder indenfor til en skøn vintermiddag og en fortælling om livet langs Vadehavet. Turen ledes af Anja Kjølby

Friaften

 

Fredag den 16. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Niels Troldborg: Dvorák. Optakt og introduktion til aftenens koncert.

12.00             Frokost

15.00-17.00   Jimmi Ekløv: ”Da må vort hjerte selv lyse”. Vintersolhverv nærmer sig, og vi ser nærmere det nordiske lys i poesi, litteratur og kunst.

18.00             Aftensmad

19.00             Afgang med bus

20.00-            Koncert i Alsion – Dvoráks ”Stabat mater”: Matthias Janz dirigerer Sønderjyllands Symfoniorkester samt Flensburger Bach-Chor og Symphonischer Chor Hamburg. Dvoráks ”Stabat mater” er den mest symfoniske udgave af de mange musikalske bud vi har på den sørgende moder. Koncerten indledes med Gounods ”Messe solenelle (St. Cecilia)”. (Varighed: ca. inkl. pause).

Forventet hjemkomst til højskolen.

 

Lørdag den 17. november

Morgenmad

Fri lørdag – dagen står til egen disposition

12.00             Middagsmad

18.00             Aftensmad

19.15             Filmaften: Dokumentarfilmen ”I Danmark er jeg født” fra 2005 handler om det danske sprogs rigdom af dialekter. Danskere fra alle landsdele taler, fortæller eventyr, vittigheder, anekdoter og synger sange på egne dialekter.

Søndag den 18. november

Morgenmad

Fri formiddag

12.00             Middagsmad

15.00             Besøg på kunstmuseet Brundlund Slot: Vi spadserer til det nærliggende Brundlund Slot for at besøge kunstmuseet. Den nyåbnede udstilling viser en præsentation af den internationalt anerkendte plakatkunstner Gitte Kath fra Christiansfeld, som har arbejdet med plakater siden 1980. Udstillingen vil rumme et udvalg af hendes enestående og særprægede arbejder fra 1980’erne til 2015

18.00             Aftensmad

19.15             Søndags-debatten v/Hanne Fischer: Der lægges op til en times debat om et aktuelt emne.

 

Mandag den 19. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Anette Jensen, sognepræst og tidl. leder af Nordisk informationskontor, Flensburg: Færøsk litteratur. Om William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen samt moderne romaner af Joanas Nielsen, Gunnar Hoydal og Siri Ranva Hjem Jacobsen.

12.00             Middagsmad

15.00-17.00   Studiekreds I – Vælg mellem følgende for hele kurset:

                      I November bogklub v/Hanne Fischer

II Collage v/Anja Kjølby

18.00             Aftensmad

19.15             Filmaften: Se eller gense Nils Malmros’ film ”Barbara” fra 1997, der er baseret på en roman fra 1939 af den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen.

 

Tirsdag den 20. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Anja Kjølby: Maleren, billedhuggeren og grafikeren. Hør om de tre færøske brødre Thorbjørn Olsen, Hans Pauli Olsen og Marius Olsen, der alle har valgt kunstens vej, og som alle har bidraget og præget færøsk kunst de sidste 20-30 år.

12.00             Middagsmad

13.00-17.00   Ekskursion til Vejen Kunstmuseum: Vi får en rundvisning i udstillingen: ”Billedhuggeren Niels Skovgaard – en formens mester”. Niels Skovgaard (1858-1938) var en nysgerrig og alsidig kunstner, der dyrkede maleri, skulptur, grafik, boghåndværk og meget andet. Derfor spænder en præsentation af hans virke materialemæssigt bredt – fra lærred og keramik over papir og træ til gips og sten. Turen ledes af Anja Kjølby

18.00             Aftensmad

Friaften

 

Onsdag den 21. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Anja Kjølby: Søstykker. I Norden er havet, kystland-skabet, elven, søbredder, rislende kilder eller brusende vandfald allestedsnærværende. Vi ser nærmere på vand i alle dets afskygninger og som et yndet motiv i den nordiske kunst.

12.00             Frokost

15.00-17.00   Niels Bjørn Wied: Kaffe – En baristas bekendelser. Danskerne er blandt verdens mest kaffeglade folk, men hvor kommer kaffen fra? Hvad er specialkaffe for noget? Og hvad er egentlig op og ned i Fair Trade debatten? Med et lille foredrag, smagsprøver og en smuk engelsksproget dokumentarfilm dykker vi dybt ned i kaffegrumset. Niels Bjørn Wied er tidligere barista-deltager ved danske kaffemesterskaber.

18.00             Aftensmad

19.15-20.15   Kaare Meldgaard: ”Jeg går ud i ødemarken” – om den norske forfatter Erland Loe

 

Torsdag den 22. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Marco Brodde, naturvejleder, ornitolog og fugletegner: Horisontlinjer – fugle og vadehav. Hør Marco Brodde, der bor og arbejder på Fanø, fortælle om hvordan hans fugletegninger bliver til, udfordringerne ved at tegne de aldrig stillestående fugle og den forunderlige natur på den skønne ø, Fanø.

12.00             Frokost

                      Eftermiddagen er til fri disposition. Der er mulighed for en sidste frisk tur langs vandet, afslapning eller forberedelser til aftenens festligheder.

18.00             Festmiddag

19.15             Afslutningsaften med sang, musik og fortælling v/højskolens lærere

 

Fredag den 23. november

07.30-08.30   Morgenmad

08.45             Morgensamling

09.30-11.50   Niels Troldborg: Optakt og introduktion til aftenens koncert

12.00             Frokost

15.00-17.00   Hanne Fischer: Nordisk november – debat og meninger.

18.00             Aftensmad

19.00             Afgang med bus

20.00-22.00   Nyt dansk stjerneskud – Koncert i Alsion med Sønderjyllands Symfoniorkester dirigeret af Henrik Schaefer: Koncerten byder på Elfrida Andrées ”Koncertouverture i D-dur. Herefter opføres Beethovens ”Klaverkoncert nr. 3” med det nye danske stjerneskud på den klassiske musikhimmel – Elisabeth Holmegaard Nielsen – ved klaveret. Koncerten afsluttes med Brahms’ ”2. symfoni”. (Varighed: ca. 2 timer inkl. pause).

  1. 22.45 Forventet hjemkomst til højskolen, hvor der serveres lidt natmad.

 

Lørdag den 24. november

07.30.08.30   Morgenmad

08.45-09.15   Farvel og på gensyn v/Hanne Fischer, Anja Kjølby og Niels Troldborg

09.40             Bus afgår til Rødekro Station