Højskolen Østersøens historie

Højskolen Østersøen i Aabenraa blev grundlagt i 1993 efter idé af fabrikant Johannes Jensen, Hammerum (1925-2007) og hans morbror, fabrikant Aage Damgaard (1917-1991). De havde begge store erhvervssuccesser bag sig og således havde Aage Damgaard grundlagt, skabt og drevet skjortefabrikken Angli. Da han i 1972 besluttede sig for at lægge skjorterne på hylden, havde han allerede påbegyndt sit næste eventyr, nemlig restaurationskæden A Hereford Beefstouw.

Johannes Jensen havde grundlagt og drevet benzinselskabet UNO-X benzin. Benzinselskabet blev solgt i 1992 til Hydro-Texaco og Johannes havde nu tid til beskæftige sig med andre ting. Med til historien hører, at Johannes Jensen også var tæppefabrikant og indehaver af fabrikken Dansk Wilton i Birk ved Herning. Mange af de tæpper, man i dag ser på Højskolen Østersøen er vævet på Johannes Jensens fabrik i Herning.

Aage og Johannes havde begge været på højskole i Askov og på Krogerup. Disse højskoleophold havde gjort kæmpestort indtryk på dem, forandret dem. Johannes Jensen sagde mere end én gang, at havde det ikke været for højskolen, havde han aldrig fået ideen til UNO-X benzin.

Aage og Johannes var mere opmærksomme end så mange andre på det, der skete i Tyskland i 1989 og 1990 med Murens fald og den tysk-tyske enhed. Allerede på det tidspunkt var Tyskland Danmarks største samhandelspartner og eksportmarked. Og med genforeningen kom 16 millioner nye potentielt købedygtige kunder til. Og Johannes gjorde sig bekymringer om danskernes tyskkundskaber nu også var gode nok til at sikre dette eksportmarked i fremtiden

De driftige erhvervsfolks idé var at bruge højskolens såvel almendannende som faglige undervisning til at dygtiggøre unge, så de kunne begå sig kvalificeret i det tyske sprogområde og dermed bidrage til at styrke dansk erhvervslivs eksportmuligheder i Tyskland. Højskoleinitiativet skal ses i lyset af både Danmarks ja til Det indre Marked i 1986 og Murens fald i 1990.

Desværre døde Aage Damgaard inden Højskolen Østersøen kunne slå dørene op for de første elevhold. Efter Aage Damgaards død sammensatte Johannes Jensen en initiativkreds/bestyrelse, som skulle hjælpe ham med sit forehavende.

Den første bestyrelse bestod af Johannes Jensen (formand), købmand Jørgen Nørgaard, modemanden Ib Drasbæk, direktør Steen Danø, forfatter og tidligere direktør i undervisningsministeriet Asger Baunsbak-Jensen, tidligere kirkeminister og generalkonsul i Flensborg Jørgen Peder Hansen, kreditforeningsdirektør Kaj Halse og tidligere direktør i erhvervsskoledirektoratet O.I. Mikkelsen.

Hotel Hvide Hus bliver til højskole

Johannes Jensen konkretiserede initiativet, da han ved hjælp af Johannes og Helle Mau Jensens Fond og Helle Mau Jensen og døtres Fond den 1. januar 1993 købte Hotel Hvide Hus i Aabenraa fra Aage V. Jensens Fonde og stillede bygningerne til rådighed for den selvejende institution Højskolen Østersøen. I forbindelse med overtagelsen indtrådte bankdirektør Sven Hoffmann fra hotellets tidligere ejerkreds i skolens bestyrelse.

To måneder tidligere, den 1. november 1992 blev højskolelærer på Rønshoved Højskole Knud-Erik Therkelsen ansat som skolens første forstander og nogle måneder senere hans ægtefælle Birthe Bank Rønne Therkelsen som medforstander. I perioden frem til skolens åbning gennemførtes mindre ombygninger under ledelse af bl.a. arkitekt Knud Friis, der sammen med Elmar Moltke havde tegnet hotelkomplekset i 1968.

Skolen bød de første 52 elever velkommen på langt kursus den 8. august 1993. Undervisningen bestod af intensiv tyskundervisning (15 timer/uge) samt klassiske højskolefag, ligesom hele skolens dagligdag var inspireret af klassisk højskole med morgensamling, fælles måltider, foredrag, fællessang og intensivt brug af højskolesangbogen.

Lærerkredsen bestod af en kombination af danske og tyske lærere, hvoraf nogle endnu ikke talte dansk. I løbet af de første måneder og år blev en stærk og udviklingsorienteret lærerkreds ansat.

Den klassiske højskole blev også fastholdt i kravet om lærernes bopælspligt på skolen eller i det nærmeste nabolag. Johannes Jensen finansierede derfor også køb af forstanderbolig og opførelse af fire nye lærerboliger.

Tysk interesse for danskundervisning

Søgningen til højskolen var meget høj de første år, men da dagpengeloven ændredes i 1997, således at højskoleelever ikke længere stod til rådighed for arbejdsmarkedet (og dermed ikke var dagpengeberettigede under højskoleophold) faldt elevtallet til en fjerdedel. Som svar på denne udvikling udvidede skolen sit elevgrundlag ved at imødekomme den meget betydelige interesse for danskundervisning, som eksisterede i Tyskland.

Skolen stod for banebrydende pædagogisk udvikling af både tyskundervisningen for danskere og danskundervisningen for tyske kursister. Meget lå naturligt i selve kostskoleformen, hvor voksne motiverede elever boede, spiste og lærte sammen også i fritiden, som derfor blev reduceret til et minimum. Skolen blev et interkulturelt værksted med de to sprog dansk og tysk (og dermed ikke engelsk) på dagsordenen. Endvidere udvikledes nye undervisningsformer som bl.a. tandemundervisning, hvor voksne motiverede elever løste opgaver i dette to-sprogede univers.

Erfaringerne herfra udnyttedes til en række enestående projekter, hvor f.eks. arbejdsløse tyske læger lærte dansk på tre måneder og fik arbejde på især sønderjyske sygehuse, og unge danske elever forberedtes sprogligt og kulturelt på at være guider på Verdensudstillingen EXPO 2000 eller ansatte på hoteller m.v. i skisæsonen i Østrig (Skibums). Endvidere udfoldede skolen store anstrengelser for at rekruttere danske tømrersvende til skolens tysk-undervisning med henblik på ansættelse og dygtiggørelse i tyske tømrervirksomheder (Den moderne Naver).

Skolen arbejdede også internationalt, bl.a. i form af de såkaldte mindretalskurser, hvor unge politisk aktive fra nationale mindretal i hele Europa deltog i korte sommerkurser. Her var den sproglige og kulturelle mangfoldighed udvidet til mellem 25 og 30 forskellige identiteter med engelsk som fællessprog. Dette banebrydende arbejde førte bl.a. til dannelsen af organisationen Association for Community Colleges (ACC) der havde til formål at støtte dannelsen af højskolelignende institutioner over hele Europa.

Disse kurser var i øvrigt den afgørende inspiration til Youth 2002, hvor næsten 1.000 unge fra 33 lande i Europa deltog i et samtidigt forløb på 13 folkehøjskoler i Danmark. Projektet havde til formål at formulere ungdommens bud på en europæisk forfatning og blev under stor politisk bevågenhed realiseret samtidig med, at den danske regering overtog formandskabet for EU’s ministerråd i sommeren 2002.

Etablerer lettisk højskole

Skolen følte også en forpligtelse på sit navn og etablerede flere projekter i samarbejde med Demokratifonden og bl.a. den sønderjyske ildsjæl Andreas Aabling Petersen. Kernen i disse projekter var at tilbyde unge elever fra Jekabpils-området i det østlige Letland højskoleophold med mulighed for at lære dansk og efterfølgende praktikophold hos danske landmænd afsluttende med et ophold på Gråsten Landbrugsskole. Endvidere engagerede skolen sig i forsøget på at etablere en lettisk højskole i samme område. Denne skole eksisterer fortsat under navnet Rites Tautas Augstskola.

Johannes Jensen fulgte skolens aktiviteter de første år med meget stor interesse og engagement. Han overgav i 2001 formandshvervet til tidligere højskoleforstander på Rønshoved Højskole Laurits Kjær Nielsen, der var formand frem til sin død i 2009, hvorefter professor Per Øhrgaard blev formand. Han blev efterfulgt af skolens nuværende formand, tidligere viceamtsborgmester og formand for Region Sønderjylland-Schleswig Jens Andresen.

Birthe og Knud-Erik Therkelsen fratrådte som forstandere 1. januar 2004, hvorefter skolen blev ledet af cand.mag. og Tysklands-ekspert Peter Buhrmann. I perioden frem til 2016 udvidedes skolens aktiviteter til en mere europæisk dagsorden med elever fra hele Europa for at danne ramme om en fælles dialog om Europas fremtid. Højskolen Østersøen har i denne periode også samarbejdet med ambulanceselskabet BIOS om uddannelse af tyske ambulancereddere til det danske arbejdsmarked.

I perioden 1. maj 2016 til 30. april 2018 var den højskoleerfarne Anne-Marie Morris forstander for skolen. Et af de mest markante projekter i dette tidsrum har været højskolens engagement i det internationale projekt UNLEASH om FN’s verdensmål, hvor 1.000 unge fra hele verden var inviteret til Danmark i august 2017 for udvikle ideér og løsninger med fokus på bæredygtighed. Højskolen Østersøen var vært for 125 deltagere under temaet Bæredygtige Byer i 2017 og deltog også i UNLEASH 2018 i Singapore.

Den 1. maj 2018 overtog tidligere uddannelsesdirektør ved University College Sjælland Hanne Fischer forstanderposten.