Praktiske oplysninger

Sådan finder du højskolen

Kommer du i bil ad motorvejen skal du dreje fra ved Aabenraa N – Rødekro (frakørsel nr. 70), køre mod Aabenraa og fortsætte til T-krydset inde i byen, hvor der drejes mod højre. Kør ca. 2 km gennem byen, fjorden vil være på venstre hånd og Højskolen Østersøen dukker op på højre hånd. Der er parkerings­mulighed i gården bag skolen.

For deltagere på korte kurser der ankommer med tog er der mulighed for at tilmelde sig fællestransport fra Rødekro Banegård til højskolen i Aabenraa.

Sengetøj og håndklæder

På værelserne er der dyner, sengelinned og 2 håndklæder, men ikke radio og vækkeur.

Bad og toilet

På Højskolen Østersøen er der bad og toilet på alle værelser.

Ture syd for grænsen

Husk at medbringe pas og evt. euro på alle ture syd for grænsen. Desuden bør du medbringe euro-mønter (50 cent) til betaling på toiletter på rastepladser i Tyskland.

Vandrekurser og naturture

På vandrekursus skal du huske at medbringe godt fodtøj og vind- eller regnjakke. Hvis du/I har en lille pude el. lign. til at sidde på i det fri, kunne det være fornuftigt at medbringe den. En vandflaske er ligeledes rar at have med. Husk også en lille rygsæk til madpakken og andre småting, når vi er på tur.

Deltagerlister

Deltagerlister vil først blive omdelt når kurset starter. Ved programstart udleveres ligeledes et eksemplar af programmet.