Project Description

Østens filosofi

29. september – 05. oktober 2019

Kan Konfutse, Laotse, og Østens øvrige tænkere forandre dit liv? Det spørgsmål undersøger vi på dette korte kursus, hvor vi stiller skarpt på Østens store filosoffer og spørger ind til, hvordan de kan hjælpe os til at leve livet godt.

I de seneste årtier er meditation, mindfulness, yoga og tai-chi blevet faste bestanddele i danskernes hverdag, men hvor godt kender vi egentlig de filosofiske grundprincipper som ligger bag? Med udgangspunkt i denne problemstilling drager vi tilbage det gamle Indien, oldtidens Kina og feudaltidens Japan for at blive klogere på idéerne bag – og ikke mindst på os selv. Det vil især være yogaen, konfucianismen, daoismen og zenbuddhismen, som får vores fokus og det er ikke tilfældigt: alle understreger de nemlig, at filosofi i sidste ende altid bør være orienteret mod konkret handling frem for abstrakt teori. Du skal derfor ikke forvente et idéhistorisk kursus i traditionel forstand, men derimod en handlingsorienteret, virkelighedsnær og personlig rejse igennem mere end 2.500 års idéhistorie.

For at få filosofien helt ind under huden er kurset bygget op omkring praktiske øvelser, tekstlæsning, billedkunst, samtalesaloner og meget andet, hvor det er dig og dine medkursister, som er med til at skabe fortællingen om nutidens møde med østens filosofi.

Forvent derfor det uventede, når Østens filosofi gør sit indtog på Højskolen Østersøen i 6 intense dage.

Kursusleder: forstander Morten Erbs & gæsteunderviser David Mark Larsson

Priser

4.900 kr. for enkeltværelse

4.300 kr. for dobbeltværelse

TILMELDING

Kursusprogram

Søndag d. 29. september

16:00Dørene åbnes for ankomst og indkvartering
17:00Gratis bus afgår fra Tinglev station til højskolen, til dem der har bestilt. Bussen er tilpasset toget fra Tinglev station.
18:00Aftensmad
19:00Velkomst: Østens filosofi – hvor skal vi hen? v/forstander Morten Erbs og filosof David Mark Larsson

Mandag d. 30. september

08:45Morgensamling
09:30Indisk filosofi: Kort introduktion til Indiens filosofi v/David Mark Larsson efterfulgt af fælles refleksion over udvalgte tekststykker fra indisk filosofi.
15:00Praktiske øvelser: Yoga. Grundlæggende positioner, kropsscanning og åndedrætsøvelser
19:30Samtalesalon: Som afrunding på kursets første dag spørger vi i fællesskab ind til, hvilken praktisk livsvisdom vi kan hente i indisk filosofi. Kursusdeltagerne inviteres til at dele deres egne erfaringer.

Tirsdag d. 01. oktober

08:45Morgensamling
09:30Konfutse, ritualets mester: Kort introduktion til konfucianismen v/David Mark Larsson efterfulgt af reflektion over tekststykker fra Konfutses (Confucius) og efterfølgeren Mengzis (Mencius) værker.
15:00Tai-chi v/højskolelærer Xiaoyu Jørgensen
19:30Aftenens program byder på mulighed for sammen at arbejde med de emner, tanker og spørgsmål, undervisningen har frembragt.

Onsdag d. 02. oktober

08:45Morgensamling
09:30Laozi, spontanitetens mester: Kort introduktion til daoismen v/David Mark Larsson efterfulgt af fælles refleksion over tekststykker fra Laozis Dao de jing
15:00Filosofisk vandring i det naturskønne område omkring Aabenraa
19:30Samtalesalon v/David Mark Larsson. Med udgangspunkt i spørgsmålet ”Hvilken praktisk livsvisdom kan vi hente i kinesisk filosofi? reflekterer vi i fællesskab over paralleller og forskelle mellem indholdet i de to foregående dages program.

Torsdag d. 03. oktober

08:45Morgensamling
09:30Zen: Kunsten at begynde forfra. Kort introduktion til zenbuddhismen v/David Mark Larsson efterfulgt af fælles refleksion over zenbuddhistiske tekststykker.
15:00Ensô-maling (evt. Sumi-e som supplement) v/højskolelærer Anja Kjølby og David Mark Larsson
19:30Filmaften: Vi ser filmen ”Zen” fra 2009 om den japanske zenmunk Dôgen Kigen. (Filmen er med engelske undertekster)

Fredag d. 04. oktober

08:45Morgensamling
09:30At finde mening i døden v/højskolelærer Kaare Meldgaard
15:00Eftermiddagens program bliver en opsamling af ugens tematikker og med plads til refleksion.
18:00Afslutningsmiddag
19:30Filosofisk salon: Østens filosofi – hvor er vi nu? Afslutning v/Morten Erbs og David Mark Larsson

Lørdag d. 05. oktober

08:45Morgensamling
09:00Farvel og på gensyn
09:30Gratis bus afgår fra højskolen til Tinglev Station, til dem der har bestilt. Bussen er tilpasset toget fra Tinglev station.
TILMELDING

Download det fulde program her