Projekbeskrivelse

Vild Mad

21. – 27. juli 2019

Vild Mad

Trænger du til inspiration i det vilde køkken? Er du kommet lidt ud over ramsløgspestoen, og har mod på at eksperimentere med gastronomien, og få indspark til både hverdags- og festmiddagen fra en vildt dygtig kok Mikkel Wejdemann. 

Kom med på eventyr hvor vi udforsker det vilde madlandskab i Sønderjylland. Vi tager på opdagelse, finder og fanger vores egen mad. Sammen med den traditionelle madlavning vi kender fra vores eget køkken, kombinerer vi den vilde mad og lærer at finde, høste og behandle vilde råvarer på nye måder. Alle kan være med, uanset hvor meget erfaring du har med at sanke, og det er alt sammen pakket ind i et hyggeligt højskoleophold, på Højskolen Østersøen der ligger lige ud til Aabenraa fjord.

Efter dette kursus kan I invitere naturens spisekammer ind i jeres hverdag, og kan sikkert udforske og opdage naturen sammen. Vi udfordrer smagsløgene og prøver kræfter med at udvikle nye lækre og inspirerende retter. Alt sammen krydret med et klassisk højskoleophold, der byder på hyggeligt samvær med andre ligesindede, hyggelige og sjove oplevelser omkring gryderne, sanseudfordrende oplevelser og natureventyr.

Vi glæder os til at tage imod jer!

Kursusleder: Katrine Turner

Priser

5.200 kr. for enkeltværelse

4.600 kr. for dobbeltværelse

Kursusprogram

Søndag d. 21. juli

16:00Dørene åbnes for ankomst og indkvartering
17:00Gratis bus afgår fra Tinglev station til højskolen, til dem der har bestilt. Bussen er tilpasset toget fra Tinglev station.
18:00Aftensmad
19:00Velkomst

Mandag d. 22. juli

08:45Morgensamling
09:30Stranden og byen: Hvad karakteriserer stranden som økosystem,
hvad kan man finde på og ved stranden, hvilke forskellige arter tang
findes der og hvilke er spiselige. Udsæt af ruser, reje-strygning og
muslingejagt (hvad er forholdene ved Aabenraa fjord?), et indblik i
bynatur og byens planter, hvad man skal lede efter, hvad betyder
forurenet jord? Hvad kan man finde i en villahave og hvad skal man
passe på med.
13:15Tilbered retter af strandens og byens udbud. Hvis vejret er til det vil
det foregå med bål.
19:30Foredrag: om Naturforståelse v/Katrine Turner eller om gastro v/
kokken

Tirsdag d. 23. juli

09:15Ruderatet og det åbne land. Indblik i hvilke planter her gror på disse nyligt forstyrrede områder, hvad skal man være opmærksom på, hvad er reglerne.
13:30Eftermiddag: Tilbered retter baseret på planter fra ruderatet og det åbne land (meget almindelige planter man finder de fleste steder), det er ofte grønne planter der er gode at substituere for fx spinat og kål i retter og bagværk. Opbevaring med og uden køl/energi, saltning, syltning og fermentering.
19:30Fermentering: Drikke af og med vilde urter og bær.

Onsdag d. 24. juli

09:00Udflugt: Vesterhavet og Vadehavet med muslingesamling,
rejestrygning, og de mere salte strandplanter. Tilberedning af
maden udendørs
19:30Foredrag: Om potentialet af vild mad til at hjælpe med FNs
verdensmål (sult og fejlernæring, klima, land degradation neutrality,
biodiversitet, livet i vand), diskussion om hvad naturen kan holde til
og hvor meget man kan bruge af ressourcerne i naturen.

Torsdag d. 25. juli

09:00Vi skal en tur i vådområdet, introduktion til økosystemet og livet i
og omkring vandet. Hvilke planter kan man finde her, hvilke regler
findes og tanker skal man gøre sig.
13:30Hvilke retter kan tilberedes af det fundne, agurkesmagende
dunhammer og wasabi smagsnuancer. dansk sushi med fisk/
muslinger fra stranden?
19:30Snapseaften: Hvorfor laver man snaps, hvad er historien bag
at bruge alkohol og urter. Gammelkendte og nye kombinationer
smages, bland din egen snaps?

Fredag d. 26. juli

09:00Skoven: Gennemgang af de forskellige typer af skov, og hvad man
kan finde der
13:30Tilberedning af retter med ting fra skoven samt vildtretter
18:00Festmiddag af ingredienser fra hele ugen
19:30Hyggelig afslutning

Lørdag d. 27. juli

09:00Farvel og på gensyn
09:30Gratis bus afgår fra højskolen til Tinglev Station, til dem der har bestilt. Bussen er tilpasset toget fra Tinglev station.

Download det fulde program