Indlæser Begivenheder
wooden sword
TILMELD

Familiekursus: Valhals verden

Vi gentager Valhals Verden i sommeren 2020. Et fantastisk familiekursus, med en stærk tematik, der tillader både børn og voksne at slippe hverdagens trummerum og leve sig ind i en ægte levende historie om nordiske guder, smuk natur og vikinghistorier.

Heimdals horn kalder alle modige vikinger til Valhals verden. I Valhals verden skal vi udforske vikingernes verden og myterne om de nordiske guder. Vi klæder os ordentlig på, når vi laver sværd og skjolde, klædedragter, smykker og andet vikingudstyr, så vi er klar til at tage på togt i mytologiens verden, og ikke mindst til søs – hvor vi bygger vores egen flåde og besejler vandet foran højskolen.

Vi tager også på tur til Ribe Vikingecenter hvor vi lærer alt om hvordan vikingerne levede og boede – og vi prøver at kæmpe som ægte vikinger. Hver dag ser vi på dagens nordiske gud og starter dagen med sang og mytefortælling, vi skal også prøve at lave vild mad og spise som ægte vikinger.

En uge fyldt med spændende aktiviteter for de mindste og for de større.

Så spænd vikinghjelmen, og drag mod syd!

 

Kursus Familiekursus – Valhals verden
Kursusleder Nikolaj Qvist
Pris delt dobbeltværelse (to voksne) 4.500 kr. pr. person
Pris enkeltværelse (en voksen) 5.100 kr. pr. person
Pris barn 2-7 år 1.500 kr. pr. person
Pris barn 8-14 år 1.900 kr. pr. person
Start 12. juli 2020
Slut 18. juli 2020

Kursusprogram

Kursusprogrammet kommer snarest