Indlæser Begivenheder
TILMELD

Weimarrepublikken

Weimarrepublikken eksisterede fra 1919-1933, og blev oprettet på ruinerne af 1.Verdenskrig. Man skabte verdens mest moderne demokratiske system, men da republikken blev oprettet i forbindelse med diktatet af Versailles-freden i et land uden demokrater, fik den fra første færd problemer med sin legitimitet. Meget få støttede den, men magtfulde personer var imod den. Der var voldsom kritik af samfundsforholdene fra kommunisterne og fra kejsertidens militaristiske nationaliser.

Men perioden var samtidig præget af voldsomme frigjorte kulturelle kræfter, som kom til udtryk i de såkaldte Goldener Zwanziger i 1920’erne, som det blev vist i den tyske TV-serie Babylon-Berlin i efteråret 2018. Kurset vil demonstrere, hvad det var for økonomiske og politiske forhold, som dannede baggrund for Babylon-Berlin, hvad det var for kulturelle strømninger med bl.a. Bertolt Brecht og Thomas Mann, der kom til syne i Weimartidens Tyskland, og som kom til at stå i kontrast til det efterfølgende nazistiske og ensrettede Tyskland under Hitler. Kurset vil vise, at Weimartiden var meget bedre end sit rygte!

Kursus Weimarrepublikken
Kursusledere Jørn Buch & Pernille Berg Engelhardt
Pris dagelev 3.990 kr. pr. person
Pris delt dobbeltværelse 5.100 kr. pr. person
Pris enkeltværelse 5.700 kr. pr. person
Start 19. april 2020
Slut 25. april 2020

Kursusprogram

HENT programmet