Mange tænker ikke videre over det, når der er en smule blod på tandbørsten. Måske tænker de, at de har børstet lidt for hårdt, eller at det bare er sådan, det er. Men blødende tandkød er aldrig normalt — det er altid et signal om, at noget er galt. Det gode er, at det i langt de fleste tilfælde er nemt at behandle, hvis man handler i tide.

Hvorfor bløder tandkødet?

Blødende tandkød er næsten altid forårsaget af betændelse — og betændelsen skyldes bakterier i plak. Plak er den bløde, klistrede bakteriefilm, der konstant dannes på tænderne, særligt langs tandkødsranden og i mellemrummene. Når plakken ikke fjernes grundigt og dagligt, irriterer bakterierne tandkødet, og det reagerer med en betændelsesreaktion: det bliver rødt, hævet og begynder at bløde.

Den medicinske betegnelse for tilstanden er gingivitis — på dansk tandkødsbetændelse. Det er den mildeste form for tandkødssygdom, og det særlige ved den er, at den er fuldt reversibel. Fjerner man årsagen — plakken — kan tandkødet hele fuldstændigt op og vende tilbage til normal tilstand. Men lader man det stå til, er konsekvenserne langt mere alvorlige.

Det er ikke børstningen, der gør det

En meget udbredt misforståelse er, at blødende tandkød skyldes for hård tandbørstning. Det er forståeligt nok — der er jo blod, og man børster netop der. Men det er ikke børstningen i sig selv, der gør tandkødet blødende. Det er betændelsen. Et raskt, sundt tandkød bløder ikke, uanset hvor grundigt du børster.

Mange undgår at børste de steder, hvor det bløder — og det er præcis det modsatte af, hvad de bør gøre. Undgår du at børste de ømme og blødende steder, ophober der sig endnu mere plak, betændelsen forværres, og problemet vokser. Den rigtige tilgang er at børste grundigt, men skånsomt, med en blød tandbørste — og sørge for at nå helt ned langs tandkødsranden.

Hvad sker der, hvis man ikke griber ind?

Ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til paradentose — en langt mere alvorlig sygdom, der angriber knoglen og bindevævet, der holder tænderne på plads. Paradentose er i modsætning til tandkødsbetændelse ikke reversibel. Den tagte knogle kommer ikke tilbage, og sygdommen kan i svære tilfælde føre til, at tænderne løsner sig.

Paradentose er desuden snigende — den giver sjældent smerter i de tidlige stadier, og mange opdager det først, når skaden er sket. Tegn at holde øje med er tandkød, der trækker sig tilbage og gør tænderne synligt længere, vedvarende dårlig ånde, der ikke reagerer på tandbørstning, og i de mere fremskredne tilfælde løse tænder eller et ændret bid.

Hvem er særligt i risiko?

Tandkødsbetændelse kan ramme alle — men nogle faktorer øger risikoen. Rygning er én af de mest betydende: nikotin indsnævrer blodkarrene i tandkødet og svækker immunforsvaret lokalt. Det gør tandkødet mere sårbart over for betændelse, og paradoksalt nok maskerer det også de synlige tegn, fordi tandkødet ikke bløder lige så tydeligt hos rygere.

Graviditet er en anden risikofaktor. Hormonelle forandringer gør tandkødet mere modtageligt for betændelse — selv hos kvinder med god mundhygiejne. Gravide anbefales at være ekstra opmærksomme på mundhygiejnen og overveje en ekstra professionel tandrensning under graviditeten.

Stress, visse typer medicin og mundtørhed er andre faktorer, der kan øge risikoen eller forværre et eksisterende problem. Mundtørhed reducerer spyttets naturlige beskyttende funktion — spyttet skyller normalt bakterier væk og neutraliserer syre — og giver bakterierne bedre vækstbetingelser.

Mellemrummene — der, de fleste glemmer

En af de hyppigste årsager til vedvarende tandkødsproblemer er, at mellemrummene ikke renses. En tandbørste — uanset om den er elektrisk eller manuel — når kun frem til tre af tandens fem flader. De to flader, der vender mod nabotanden, kan kun nås med mellemrumsbørster eller tandtråd.

Det er netop i mellemrummene, plakken sidder uforstyrret og over tid mineraliserer til tandsten — den hårde belægning, der kun kan fjernes professionelt, og som giver bakterierne endnu bedre fæste. Daglig rensning af mellemrummene er ikke et ekstra tiltag for de særligt grundige. Det er en grundlæggende del af den effektive mundpleje.

Hvad gør du i praksis?

Det første og vigtigste skridt er at forbedre mundplejerutinen. For de fleste vil konsekvent tandbørstning to gange dagligt kombineret med daglig brug af mellemrumsbørster eller tandtråd gøre en mærkbar forskel inden for en til to uger — tandkødet vil stoppe med at bløde, og rødmen og hævelsen vil aftage.

Valget af produkter betyder mere, end mange tror. En blød tandbørste med mange fine børstehår renser langs tandkødsranden uden at irritere det betændte væv unødigt. En tandpasta med aktive ingredienser — som klorhexidin i lav koncentration, bukkehornsfrøekstrakt eller stannofluorid — kan aktivt hæmme de bakterier, der driver betændelsen. Og en mundskyl uden alkohol kan nå de steder, tandbørsten ikke når, og give ekstra antibakteriel beskyttelse.

Hos Den Glade Mund har autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich samlet en grundig faglig guide til tandkødsbetændelse og blødende tandkød. Her finder du både forklaringen på, hvad der sker i mundhulen, og et fagligt udvalgt sortiment af produkter, der er valgt ud fra ét kriterium: at de rent faktisk virker.

Hvornår er det ikke nok at gøre det selv?

I mange tilfælde er forbedret hjemmepleje tilstrækkeligt til at vende tandkødsbetændelse. Men er blødningen vedvarende efter en uge med en forbedret rutine, er det et tegn på, at der sandsynligvis er ophobet tandsten, som kun kan fjernes professionelt. Tandsten er hærdet plak, der sidder fast på tanden og fungerer som et permanent depot for bakterier — så længe det sidder der, kan tandkødet ikke hele.

Oplever du desuden tegn på, at sygdommen er gået videre end tandkødsbetændelse — tilbagetrukket tandkød, løse tænder, vedvarende dårlig ånde eller smerter i tandkødet — bør du søge professionel hjælp uden at vente. Jo tidligere paradentose diagnosticeres og behandles, jo bedre er mulighederne for at stoppe sygdommens udvikling og bevare tænderne.

Du kan læse mere om, hvad der sker, når tandkødsbetændelse udvikler sig til noget mere alvorligt, på Den Glade Munds guide til paradentose — her forklarer Liselotte Hinrich, hvad paradentose er, hvilke symptomer man skal holde øje med, og hvad der kan gøres. Gratis rådgivning om produkter og mundpleje kan du få ved at skrive direkte til Liselotte på [email protected].